fbpx

Visdom på video

Når du er styret af begreber som præstation, pligt, fornuft, intellektualisering, rationalisering, prestige- så er din bevidsthed meget i venstre hjernehalvdel. Her analyserer du dig frem til beslutninger via din logik. Men du kan ikke mærke om beslutningen føles rigtig ej. Du kan altså ikke mærke, om en given beslutning vil gøre dig glad.

Når bevidstheden er mere i højre hjernehalvdel, har vi bedre kontakt til vores følelser, glæde, nydelse, passion, spiritualitet og kreativitet.

Vi har brug for begge hjernehalvdele for at fungere, men hvis du primært har din bevidsthed i venstre hjernehalvdel, så kan livet nemmere opleves noget mere kedeligt og gråt. Jeg tror på, at vi trives bedst, når vi frit kan bevæge vores bevidsthed frem og tilbage, som vi ønsker.

Videobrevkasse: Jeg skammer mig over mig hjem. Hvorfor kan jeg ikke bare være ligeglad?

Psykolog Maria Houe har modtaget et spørgsmål fra Mette. Mette skriver:

“Jeg er så flov over mit hjem, at det forhindrer mig i, at invitere mine venner og familie hjem til mig. Der er såmænd ikke noget galt med vores hus (objektivt set) men jeg synes ikke her er hyggeligt og det trænger til en kærlig hånd med maling, nye møbler, haven er fyldt med ukrudt og det RODER overalt. Vi har boet her i 6 år og der er ikke blevet gjort noget siden vi flyttede ind. Jeg har ikke selv haft overskud til at gøre noget ved det (2 små børn) og min mand er ligeglad. Han synes vi bor fint og han vil hellere bruge tiden i værkstedet og på hans hobbyer. Alle mine venner har flotte, store huse og har ægtefæller der bakker op om at lave noget i huset. Jeg føler jeg står med ansvaret selv og kan slet ikke overskue det. Det gør også at jeg er noget indebrændt og irriteret på min mand. Nu er jeg kommet i mødregruppe og står overfor at skulle have dem på besøg og har VIRKELIG ikke lyst, skammer mig over mit hjem. Hvorfor har jeg det sådan, hvorfor kan jeg ikke bare være ligeglad og vise mit hjem frem med alle dets mangler og fejl?”

Maria Houes første råd er faktisk, at Mette ikke skal gøre sig ligeglad, men i stedet begynde at gøre sit hjem hyggeligt og smukt. Det er dog vigtigt, at Mette ikke gør det, fordi hun er bange for, hvad andre tænker om hendes hjem, men at hun gør det for sin egen skyld. Hun skal ikke ikke sammenligne sig med andre, men gøre hjemmet hyggeligt og smuk med de farver, ting og møbler, som hun selv bliver glad af at se på.

Maria Houe påpeger også, at alt rodet kan være med til at dræne hende for energi, og at det måske ville give hende mere overskud, hvis hun så småt begynder at rydde op og gøre det smukt hvor øjnene ser. En lille bid af gangen.

En trejde pointe er, at Mette selv skal gå i gang med processen uanset om hendes mand bakker det op eller ej. Da det er en værdi for Mette at bo hyggeligt og rart, så skal hun tage ansvar for at komme i gang – og ikke vente på at, det bliver en værdi for hende mand, for det næppe kommer til at ske.

En sidste pointe er, at Mette skal acceptere, at hendes hjem er, som det er lige nu, og invitere mødregruppen alligevel. Mette skal prøve at sige til sig selv, at sådan ser det ud lige nu, fordi hun ikke har haft overskud til andet, men at nu starter en proces eller rejse, hvor hun af kærlighed til sig selv, skaber et hjem hun elsker at være i.

Videobrevkasse: Hvorfor synes mænd ikke det er vigtigt at kæmpe for forelskelsen?

En anonym kvinde spørger: “Nu har jeg været sammen med min kæreste i 3 år. Han har altid haft svært ved at snakke om følelser. Også imellem os to. Hvad er årsagen til, at mænd har så svært ved det? Og hun spørger fortsat: Hvorfor synes mænd ikke det er vigtigt at kæmpe for forelskelsen, når man været sammen længe, bare fordi man ved, hvor man har partneren?”

Psykolog Maria Houe forklarer først, at vores evne til at tale om vores følelser afhænger af, om vi som børn har lært det i vores opvækstmiljø – og om vi som voksne, har øvet os i at tale om følelser. Maria Houe påpeger, at hun ikke ser biologiske forskellige på mænd og kvinders evne til at tale om følelser, men at kvinder nok oftere end mænd har opdaget værdien i at tale om følelser. Efterfølgende introducerer Maria Houe det perspektiv, at kvindens partner ikke kæmper for forelskelsen, fordi han simpelthen ikke fokusere på, at han kan miste den. Marias råd til kvinde er, at flytte sit eget fokus fra, hvad hun gerne vil have sin partner til at gøre anderledes. Både fordi kvinden kan komme til at sætte sig selv i en venteposition, hvor hun konstant venter på, at partneren skal begynde at kæmpe for forelskelsen, og hvor hun selv sidder fast i en konstant skuffelse over, at han ikke tager initiativ til romantik. Og fordi hendes egen glæde bliver afhængig af, at han skal forandre sig eller handle på en måde, som ikke falder ham naturligt. Maria guider hende til, at flytte sit fokus til at gøre ting, som gør hende selv glad og arbejde på at fylde sig selv op med kærlighed. Når hun gør ting, som gør hende glad, så kan hun invitere sin partner med, og så de kan nyde en aktivitet sammen. Det handler ikke om, at hun skal gøre sig ligeglad med forholdet, men at hendes fokus ikke længere er fastfrossen på, hvad hun ville ønske han gjorde anderledes.

Videobrevkasse: Er præstationspresset større når du sidder fysisk tæt på kollegaer og ledelse?

Dorte skriver følgende til brevkassen: “Jeg har lagt mærke til, at jeg, når jeg arbejder hjemme, slapper mere af ifht. mine opgaver = når jeg ikke er fysisk tæt på ledelse og kolleger, som aktiverer min præstationstrang/frygt for ikke at gøre det godt nok. Det gode spørgsmål er så, hvordan kan jeg lære af den erfaring, når jeg skal tilbage på min arbejdsplads?”. I videoen kommer psykolog Maria Houe med et bud på, hvorfor præstationspresset ikke aktiveres i samme grad, når Dorte arbejder hjemme. Hun forklarer også hvordan Dorte kan holde fast i denne afslappethed, ved at fokusere på sin egen tilfredshed med opgaverne, i stedet for at fokusere på, om hun lever op til andres forvetninger.

Videobrevkasse: Hvordan kan jeg blive bedre til at håndtere min vrede?

Lone spørger i et brevkassespørgsmål:

“Jeg er en person, der generelt har rigtig svært ved at tillade mig selv at være vred, og vreden kommer derfor ofte til at ligge lidt nedenunder alting, så jeg i stedet kommer til at gå og blive meget indebrændt. Og så bliver jeg let irriteret eller frustreret. Det er jeg rigtig ked af, fordi det, selv om jeg prøver at undgå det, kommer til at påvirke min familie, som godt fornemmer mit dårlige humør, selv om jeg prøver at skjule det. Og så bliver jeg vred på mig selv, fordi jeg ikke formår at håndtere det særligt godt.

Hvordan kan jeg blive bedre til at håndtere min vrede, så jeg undgår den negative spiral?”

I videoen påpeger psykolog Maria Houe først, hvordan Lone skal tilgive sig selv, for at have svært ved at håndtere sin vrede, fordi det ikke hjælper at skælde sig selv ud, når man forsøger at lære noget nyt. Maria Houe påpeger derefter, at det handler om at tage ansvar for vores egen vrede ved at tillade os selv, at have følelsen af vrede. Hun understreger, at det er vigtigt, at forholde sig til vreden uanset om man selv synes den er berettiget eller ej. Hun fortæller forsat, at noget vrede skal vi have sat ord på i forhold til de mennesker eller situationer, der er årsagen til vreden. Og andre gange skal vi bare give os selv lov til at være vred indeni, uden det skal udtrykkes overfor for andre. Budskabet er, at vi ikke skal forsøge at skjule vreden, fordi det er det samme, som at ignorere os selv og så bliver vi indebrændte. Det selvkærlige er, at se og forholde os til vreden uanset hvad, og efterfølgende tage stilling til – om vi har brug for at forholde andre til vores vrede.

Videobrevkasse: Hvordan lærer man at elske sig selv mere/højere eller er mere kærlig mod sig selv?

Der findes ikke universelle måder eller handlinger, som vi kan betegne selvkærlige. Vi mennesker er forskellige, og hvad der opleves som en selvkærlig handling for en person, kan virke nedbrydende for en anden. Om noget opleves selvkærligt afhænger af, hvordan vi oplever det inde i os selv – altså om det føles godt og giver energi – eller om det føles tungt og energidrænende. Trods der ikke findes universelle selvkærlige handlinger, så beskriver psykolog Maria Houe nogle generelle psykologiske råd, som kan hjælp dig til at være mere dig selv og elske dig selv højere, så du kan føle dig mere fri og glad. I videoen berører Maria Houe også nogle af de fordomme og misforståelse der findes omkring selvkærlighed.

Videobrevkasse: Hvordan kan jeg lære at leve med/ændre evig følelse af dårlig samvittighed

Heidi skriver, at hun har dårlig samvittighed over ALT. Hun har en indre stemme, der hele tiden siger, at du burde være en bedre kone, burde være en bedre mor, burde prioritere mere tid med sin mand, burde prioritere mere tid til sig selv, burde se veninder og familie mere osv. Heidi beskriver, at hun udadtil altid er glad, men at hjemme er der ikke mere overskud tilbage og hun er helt drænet for energi. I videosvaret forklarer psykolog Maria Houe hvorfor denne indre stemmer dræner Heidi for energi, samt hvordan hun kan arbejde med at slippe den dårlige samvittighed, ved at acceptere sig selv som ´blot et menneske´, ved at anerkende sine begrænsninger, se realistisk på sig selv og sine mentale resourcer, beslutte sig for at begynde at behandle sig selv godt i sine tanker, og tilsidst at lære at leve med konsekvenserne af ikke længere at præstere eller levere hele tiden. Selvkærlighed og en indre slavepisker går nemlig ikke hånd i hånd.

Videobrevkasse: Hvordan øver jeg mig i at prioritere mig selv?

Hvis det er svært at prioritere dig selv, så skyldes det ofte et lavt selvværd. Når du ikke kan prioritere dig selv, så er det fordi du ikke ved, at du og dine behov er vigtige. Du tror ikke du og dine behov er værd at bruge tiden, pengene eller ressourcerne på. Så hvis du vil øve dig i at prioritere dig

Corona-råd: Fokuser på det du har kontrol over

Det er meget i denne coronatid, som vi ikke har kontrol over. Hvis vi bliver ved at fokusere på det vi ikke kan kontrollere, kan vi komme til at føle os magtesløse. Følelsen af magtesløshed dræner os for energi og gør os handlingslammet. Det har hverken vi selv eller andre gavn af. Men hvis vi istedet fokuserer på alt det, som vi har kontrol over i vores eget liv lige nu, så kan det hjælpe os til at få mere energi, tage handling og få noget dejligt ud af denne tid.