Nova Magica
Nova Magica er en af mine mange hjerteprojekter. Det er min klinik, som jeg kalder Nova Magica, fordi jeg har skabt det som et magisk sted. Et sted hvor psykologi, spiritualitet og personlig udvikling mødes. Et sted hvor det er tilladt at være nysgerrig. Et sted hvor man gerne må tro på mere. Og et sted hvor både tvivlen og troen har lov til at være til stede samtidig.
Jeg bruger nogle gange ordet Gud. Ikke i en religiøs forstand, men som betegnelse for den kærlige skaberkraft, som jeg oplever ligger bag alt liv. Andre kalder det Kilden, Universet eller det guddommelige. For mig er ordene mindre vigtige end oplevelsen af, at vi er forbundet med noget større, og at livet måske er langt mere kærligt, levende og magisk, end vi er blevet lært at tro.
Nova Magica er for mig en konstant påmindelse om, at mirakler er mulige og at livet bliver mere levende når vi tør udleve den vi er.


